Om Bjæverskov kirkes orgel.

af Lars Carstens.

 

Forhistorien.

Orgelprojektet startede  i ca. 1996. Kirkens tidligere orgel trængte efterhånden til en meget grundig reparation, og menighedsrådet besluttede, at man i stedet for en reparation af orglet ville søge at anskaffe et nyt orgel med flere anvendelsesmuligheder end det gamle, der ikke bød på så megen variation. Orglet havde tjent kirken siden 1973 på bedste vis, og da det blev anskaffet, var det en stor forbedring til det endnu ældre orgel fra 1909. Kirkeministeriets orgelkonsulent var imidlertid enig i, at kirken ville have gavn af et større instrument, og menighedsrådet nedsatte derfor et udvalg, der skulle arbejde med orgelsagen.

Udvalget indledte sit arbejde med en rundtur i området til nogle kirker, der havde orgler fra forskellige orgelbyggerier. Selvom man umiddelbart skulle tro, at orgler lyder ens, så er dette ikke tilfældet. Orgelklangen kan være meget forskellig fra den ene orgelbygger til den anden. I Karlslunde kirke ståe et orgel, der er bygget af Jensen & Thomsens orgelbyggeri i Lyngby, og efter at have lyttet til dette orgel var der enighed om, at vores orgel i givet fald helst skulle bygges af dette orgelbyggeri.

I løbet af 2004 lykkedes det at få prosstiudvalgets og stiftets godkendelse til projektet, og i september 2004 kunne der skrives endelig kontrakt med orgelbyggeriet, der straks påbegyndte arbejdet.

 

 Bjæverskov kirkes nye orgel

Det nye orgel.

Orglet får 24 stemmer. Dette vil sige, at orglets piber er opdelt i 24 forskellige grupper, der hver har sin helt egen lyd eller klang. Ligesom en maler kan danne nye farver ved at blande grundfarverne på sin palet, kan en organist danne klange("registreringer") ved at blande de forskellige grupper af piber i orglet, når der spilles. Og med 24 stemmer er der lagt op til et hav af forskellige klange og dermed et meget varieret orgelspil til gudstjenester og kirkelige handlinger.

Menighedsrådet overlod det til mig at designe orglets klangmuligheder ved at udvælge de typer piber, som det nye orgel skulle have. Samtidig fik jeg lov til at hyre en af landets bedste organister til at bistå hermed, nemlig Hans Ole Thers, der virker som organist ved Helligåndskirken i København og som lærer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Vi blev hurtigt enige om, at orglet skulle disponeres således, at det er egnet til forskellige tidsaldres musik  Det bliver således muligt at spille orgelmusik fra både baroktiden og fra den romantiske periode to af de betydeligste perioder hvad angår orgelmusik. der er altså valgt pibetyper, der stammer fra disse to perioder. Baroktiden er blandt andet repræsenteret ved lyse, glansfulde stemmer (der bidrager til det såkaldte "orgelbrus"), og den romantiske periode er at finde i stemmer som "Vox angelica" altså "englestemme" en stemme, der er karakteriseret ved en fjern og æterisk klang.

Herudover skal vi for første gang i kirkens historie stifte bekendtskab med de såkaldte rørstemmer, såsom trompet og obo. Og rigtig flot vil det lyde, når bassen forstærkes af den dybe basun.

Orglet har i alt ca. 1.300 piber. Den største er omtrent 3 meter lang, og den mindste er på størrelse med en blyant. Nogle er kraftige og andre svage, nogle er mørke og andre lyse, nogle er dybe og andre høje, der bliver virkelig noget at variere med. De fleste piber er fremstillet af "orgelmetal", det vil sige en legering af bly og tin. Nogle piber er af kobber og andre af træ. Selve orgelhuset, der rummer instrumentet, er bygget som en rammekonstruktion af mahogni med låger. De to rækker tangenter er belagt med mammuttand og ibenholt og ligger i bakker af bubinga-træ. Pedalklaviaturet er udført i egetræ. Nogle af piberne er placeret i et såkaldt "svelleværk" med låger, der kan åbnes og lukkes af organisten under spillet, således at klangen kan dæmpes og øges trindløst.

Selvom orglets grundlæggende dele er udført efter principper, der efterhånden har mange hundrede år på bagen, har moderne teknik også holdt sit indtog her. Der er installeret et anlæg, der gør det muligt at forudprogrammere registreringer elektronisk, således at der blot ved tryk på en knap kan skiftes registrering. Tidligere skulle disse registreringer skiftes manuelt, hvilket begrænsede mulighederne for at skifte registrering under spillet.

Alt i alt har vi meget at vente af det nye orgel. I skrivende stund ved vi ikke, hvornår arbejdet er færdigt. Det vil afhænge af, hvor hurtigt det går med intonationsarbejdet, som jeg nævnte indledningsvis. Når det ligger klart, hvornår orglet bliver færdigt, vil der blive arrangeret en festgudstjeneste, hvor orglæet for første gang vil blive præsenteret for menigheden. Der vil også blive arrangeret en indvielseskoncert. Alt det ser vi frem til, men navnlig glæder vi os til at bruge orglet ved de mange kommende gudstjenester og kirkelige handlinger til det, der er orglets egentlige formål i kirken at markere gudstjenestens begyndelse og afslutning, at bygge bro mellem gudstjenestens enkelte led og at støtte salmesangen.

 

Lars Carstens

Februar 2006

 

Orglet blev indviet 21. maj 2006.