Udgivet af Maria Brink Hesel, man d. 13. apr 2020, kl. 10:21

Anden påskedags prædikentanker 2020:

 

 

Påskeevangeliet til i dag: https://www.bibelselskabet.dk/...

 

 

Hver gang man træder ind i Bjæverskov kirke, bliver man mødt af kirkens store altertavle. Og blikket bliver let fanget af det fine alterbillede – som er påskeevangeliet til i dag. Johannes påskeevangelium. Fortællingen om Maria Magdalene og den opstandne Kristus.

 

Men hvad man ikke kan se på billedet er, at (også) dette påskeevangelium egentlig begynder med sorg. Der er én, der er død, og der er én, der kommer ud til graven for at sørge.

 

Sorgen, den kender alle vi, der har prøvet at miste nogen eller noget, som havde betydning for os.

Og sorg kan være en ensom affære.

Jovist kan det hjælpe at dele sit savn og sin smerte. Men tror jeg, at mange sørgende føler sig ensomme og alene i netop deres sorg.

 

Maria Magdalene, kvinden som vi møder ved graven – hun er et godt eksempel på sorgens væsen. Ja, og selv om der er gået nogle tusinde år, siden Maria Magdalene stod ved en grav påskemorgen, så kan man godt sige, at hendes erfaring med sorg rækkes videre til os. For det at miste, det at savne og det at sørge, det er dybest set det samme – og så betyder det mindre, om man levede i Mellemøsten for to tusinde år siden, eller om man lever i Danmark i dag.

Sorg er fælles for mennesker. Sorg er hævet over tid og sted.

 

Maria Magdalene bliver ude af sig selv af sorg, da hun påskemorgen bliver mødt af en tom grav. Hun tror, at nogen har flyttet den døde Jesus. Men da ser hun en mand stå der. ”Kvinde, hvorfor græder du”? spørger han. Hun tror, at han er havemanden, og hun spørger, om det er ham, der har flyttet den døde Jesus. Da siger den fremmede til hende: ”Maria!” Og i det øjeblik han kalder hende ved navn, holder han op med at være en fremmed. Maria ser, at det er Jesus. Lyslevende står han foran hende og kalder hende ud af sorgen.

 

Sådan er det alligevel ikke for os – at vi møder vore døde på vej ud af kirken, opståede fra deres grave, mens de kalder os ved navn. Nej, sådan er det ikke.

Men alligevel har vi også her noget til fælles med Maria. For også vore dages sørgende kan opleve, at den, de savner, pludselig en dag ikke kun er en blødende, knugende smerte i brystet, men også et levende og godt minde om alt det liv, der var. Pludselig kan dette minde være som én, der står ved min side og kalder på mig, og som minder mig om, at selv om jeg er ladt tilbage, så kan der stadig være liv at leve. At selv om jeg har mistet, kan der stadig være veje at gå. At selv om jeg sørger, så kan der stadig være solskin og blomster, smil og glæde.

 

Nok møder Maria ham, hun savner. Men hun får ham ikke tilbage. ”Hold mig ikke tilbage” siger han, da hun rækker sine arme frem for at kramme ham. ”Hold mig ikke tilbage”. Han er ikke hendes alene, men alles. Og Maria bliver sendt ud for at fortælle om, hvad hun har set denne påskemorgen.

 

Og hvad er det så, hun har set?

Hun har set, at livet er stærkere end døden.

Hun har set, at de døde, der ligger i graven, ikke skal blive liggende der.

Hun har set, at Jesus, Guds søn, har åbnet døren ud af graven og ind til livet. Ikke bare i sin egen grav, men også i vores. Og i vore dødes grave.

Maria Magdalene har set, at det er blevet påske.

I dag fortæller hun det videre til os.

 

At ham, hun troede var havemanden, viste sig at være Kristus, Guds søn.

Han kalder ikke bare Maria ved navn.

Han kalder også på os.

Kalder os ud af sorgen og ind i livet.

Kalder os ud af ensomheden for at gå sammen med os.

Kalder os ud af mørket og ind i håbet.

 

Og derfor kan vi måske i denne anderledes påske med både lukkede kirker og lukkede hjem og med påbud om at holde afstand alligevel finde et lille glimt af lys at varme os ved i mødet mellem Jesus og Maria Magdalene.

For leve, det skal vi jo. Også i coronatiden.

 

Påske er det.

Han er Kristus. Og han er opstanden.

Glædelig påske!

 

 

Fadervor:

Fadervor,

Du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn,

Komme dit rige,

Ske din vilje

Som i himlen således også på jorden;

Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,

Som også vi forlader vore skyldnere,

Og led os ikke i fristelse,

Men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen.

 

Velsignelsen:

Herren velsigne dig og bevare dig,

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,

Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.

Kategorier Ukategoriseret