Udgivet af Hanne Bohr, lør d. 11. apr 2020, kl. 01:45

Herrens store hviledag

(Teksten kan høres her:

http://konfirmanderd4s.dk/lyd/paaskeloerdag.mp3  )


Herre kom til os i nåde

og fordriv alt ondt fra os.

Lad dine hellige engle bo hos os

og bevar os i fred.

Ved Jesus Kristus, vor Herre.

Amen 

   

Det er påskelørdag.

Den døde Jesus bliver lagt i en gravhule, som tilhører Josef af Arimatæa.

En stor sten bliver rullet for indgangen til graven.

Solen går ned.

Sabbatten begynder.

Herrens store hviledag kaldes denne sabbat.

 

Det er den store tomhed.

Der er stille.

Der er mørke.

Tro og håb er der ikke meget af.

Men kærligheden findes.

Kærligheden, som aldrig ophører.

Kærligheden som døden aldrig kan få bugt med.

Kærligheden som ingen mening behøver.

Der er nogen, der våger i den mørke nat.

Og sorgen findes.

Sorgen er.

Sorg er kærlighed.

Den første nat går, og solen står op over de sørgende på den første dag efter døden.

Solen står op også på denne stille mørke hviledag.

 

Påskelørdag er en dag mellem helligdage,

mellem mørke og lys

mellem sorg og glæde,

mellem intet og alt,

mellem tomhed og håb og tro.

 

Den har ikke sin egen gudstjeneste eller sine faste traditioner eller sine egne prædiketekster, men der er faktisk mange læsetekster til påskelørdag og mange traditioner.

Man kan sige meget at vælge imellem.

 

Jeg nøjes med at bringe jer lidt spredte tanker om dagen:

 

Gud skabte himlen og jorden.

Sole og planeter.

Havet og det tørre land med alt, hvad der gror og alt, hvad der lever.

De grønne planter, fugle og fisk, dyr og mennesker.

Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.

Sådan blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt.

På den syvende dag hvilede Gud efter alt det arbejde, han havde udført, og han velsignede den syvende dag og helligede den.

Det er lørdagen, sabbatten, hviledagen.

Men hvad med denne store hviledag, påskelørdag?

Hvordan har Gud det med den?

Glæder han sig?

Det fortælles der ikke noget om, men ....

Han må bære sorg over menneskers ondskab.

På den anden side har Jesus fuldbragt sin opgave i verden, han har været fuldkommen i kærlighed, og overvundet ondskaben og døden.

Alt er forandret.

Gud ved det, som alle har svært ved at tro på.

Han må glæde sig.

 

Vi ved det også.

Derfor er påskelørdag ikke kun sorgens dag, men også forventningens dag.

Det er håbets dag.

For påskemorgen rejser Jesus sig fra graven.

Og solen står op over en helt forandret verden.

Derfor kimer påskeklokken lørdag aften.

Sorgens dag slutter med håb og med glæde.

Det skal vi selvfølgelig tro på.

 

At tro er at overgive sig til,

at holde fast i - måske også på trods.

at håbe,

at stole på,

at betro sig selv til.

At tro er stort,

selvom troen er lille.

Vi aner så lidt af Guds mysterier.

 

Hos Martin Lönnebo har jeg læst om Gregorius af Kappadokien, som siger, at troen er som et brændende vokslys i din hånd, når du står nede ved stranden ved havet.

Oven over dig gløder de evige stjerner. Dit ubetydelige lys oplyser ikke havet.

Tro ikke at du kender havet.

Du står der i din lysring og ser ikke meget af det store mysterium, men du ser nok til, at der er lys omkring dig, og nok til at du kan bevæge dig et skridt ad gangen.

Men kan man bevæge sig et skridt ad gangen, kan man gå ti tusind mil.

Hvis du puster lyset ud, bliver der helt mørkt.

Hvis vi puster lyset ud, er vi tilbage i sorgen.

 

Sorg, som det er svært at sige noget til, altså andet end:

Jesus er der - hos de døde - påskelørdag.

Han er med os, alle dage, han er med os, når alt er forbi.

I graven og i sorgen.

Han er med de døde, han er med de levende.

Han, som er lyset og livet.

En anden ting, der altid er at tænke på i sorg er, at sorgen har en grund.

Og grunden er kærlighed.

For sorg er kærlighed.

Derfor er det sådan, at når vi har meget at sørge over, har vi meget at være taknemmelige for.

Det skal vi huske.

Vi skal huske at sige tak.

 

Og på påskelørdag:

Tak Herre Jesus.

 

Kristus, ære være dig!

Takkesang evindelig!

Ved korsfæstelsen i går

lægte du vort banesår.

Ved opstandelsen i morgen

slukker du al hjertesorgen.

(Salmebogen: 214 v. 5)

 

Tak Herre Jesus.

 

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden som i begyndelsen således også nu og altid og i al evighed!

 

Må Guds fred, som overgår al forstand bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus!

Amen

 

Fadervor,

du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld,

som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke i fristelse,

men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen.

 

Modtag Herrens velsignelse:

Herren velsigne dig og bevare dig!

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!

Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!

Amen

 

 

Kategorier Ukategoriseret